torsdag den 16. februar 2012

Dubai - Snekkersten

Uha - vi skulle tidligt op - meget tidligt endda. Kl 5:30 så vi kan nå vores taxi kl 6:00 - om 5 minutter. Uagtet at vi havde aftalt med en chauffør at han skulle komme var han der ikke kl 6:00. Vi forsøgte at ringe flere gange - uden held. Derefter bad vi hotellet om at bestille en stor taxi - hvilket ville tage op mod 10 minutter. Kaos er ikke den bedste måde at starte dagen på - så vi blev en smule nervøse.

Vi ankom dog kl 6:40 til Dubai lufthavn og tjekkede hurtigt ind hos Emirates og kom igennem pas- og sikkerhedskontrollen. Voila - enklere kan det ikke gøres. Lufthavnen var dog overfyldt - formodentlig fordi man beder passagererne komme tidligere og tidligere - med det resultatet at ingen kan komme frem og tilbage. Men vi fandt til sidst et par stole vi kunne slappe af på.

Vi kom desværre for sent afsted - vores fly var kommet for sent til Dubai og vi måtte køre længe i en bus for at  komme til flyet. Så først lidt over 9 lettede vi fra Dubai på vej hjem.

Kl lidt i 1 ankom vi til Kastrup lufthavn og godt 45 minutter senere fik vi bagagen. Heldigvis gik toget 3 minutter senere - så med lidt løb nåede vi både at klippe og hoppe ind i toget. Nu sidder vi så i toget og blogger - mellem København H og Nørreport.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar