tirsdag den 14. februar 2012

På stranden - igen - Desert safari

Vi stod atter sent op og spiste morgenmad ved poolen. Der er kun sol om formiddagen ved poolen så det gælder om at nyde det.

Derefter kørte vi tilbage til Dubai Public Beach hvor vi spiste frokost og nød nogle timer på stranden. Vandet er turkis og sandet hvidt - og der er rigtigt mange skaller så vi har nok en 3-5 kg skaller med hjem.

Vi skulle aflevere bilen på Mövenpick Hotel på Jumeirah Beach Park - men dette hotel er desværre ikke at finde i Miss Neverlost. Det lykkedes heldigvis og vi kunne gå tilbage til Dusit Residence. Derefter stod den på et lynhurtigt bad - børnene skulle blot op ad poolen - hvorefter vi blev hentet til vores ørken safari.

Ørken safari i en Toyota Landcruiser er anbefalelsesværdien og meget forskelligt fra en tur i ørkenen på kamel.

Efter en god times kørsel rundt i ørkenen blev vi sat af hvorefter den stod på sand boarding - basalt set et snowboard ned ad en klik. Friktionen i sand er alt for stor - så det gik langsomt men det var bestemt interessant at prøve alligevel.

Vi fik lokale arabiske specialiteter krydret med sufi dans - jeg tror han drejede rundt om sig selv i en halv time. Derefter mavedans.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar